Lysfald

Debutroman af Kirsten-Marie Vejs

Lyset falder anderledes her

En fortælling om lys, mørke og det, der bliver

Lyset falder anderledes her er en poetisk fortælling om at bære ansvar tidligt, om mørke som modningsrum og om relationer, der bliver. En bog om stilhed, nærhed og det stille mod, det kræver at blive sig selv.

 

Lyset falder anderledes her...

... er en poetisk fortælling om at vokse op i et hjem, hvor kærlighed, ansvar og overlevelse tidligt flettes sammen. Om en søster og bror, hvis verden kræver et andet sprog end det, de fleste kender. At blive til gennem omsorgen for andre. Gennem knirkende gulve. Stemninger. Åndedrag i mørket og alt det, man forsøger at holde sammen på, mens man langsomt bliver væk fra sig selv. Først senere begynder spørgsmålet at tage form: Hvem er jeg? Hvem kan jeg blive, når stilheden ikke længere skal holde verden på plads? Med et stille og sanseligt sprog åbner bogen et rum for det, der sjældent siges højt. Mørket, der må lyttes til. Lyset, der ikke løser alt, men giver konturerne lov til at træde frem. Og den kærlighed, der bliver — også når den ikke kan redde alt.

Om forfatteren

I 2026 debuterede jeg med Lyset falder anderledes her. Mit håb er at skrive bøger, der giver læseren følelsen af at være set - og måske en lille smule mindre alene.

Jeg hedder Kirsten-Marie Vejs og er født i 2003. Jeg er arbejder som pædagogmedhjælper på verdens bedste specialskole. Ved siden af synger jeg i Vox Mariæ i Aarhus og arbejder på lidt forskellige kreative projekter. 

 Jeg startede med at skrive min bog som en måde at lære mig selv at kende på. Langsomt voksede projektet og blev til sidst til en bog. En bog, jeg måske selv havde brug for at læse. En bog med plads til stilhed, nærvær og de følelser, der kan være svære at sætte ord på. Den kredser om kærlighed, relationer, identitet og håb.